Historisk Tidsskrift er et videnskabeligt tidsskrift på BFI-niveau 2 (højeste), der trykker kortere og længere originale afhandlinger, essays, oversigter, diskussionsbidrag, nekrologer og anmeldelser.

Historisk Tidsskrift trykker artikler om dansk historie i allerbredeste forstand.

Historisk Tidsskrift trykker desuden artikler om alle andre emner skrevet af historikere fra Danmark eller med tilknytning til danske institutioner i ind- og udland.

Historisk Tidsskrift har en lang tradition for empirisk funderede detailstudier og livlig debat, men trykker lige så gerne teoretiske eller historiografiske artikler, essays etc.

Historisk Tidsskrift accepterer tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk

Historisk Tidsskrift bringer gerne illustrationer i sort-hvid, lejlighedsvis endda også i farve.

Historisk Tidsskrift modtager gerne forslag til afhandlinger og andre artikler på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Historisk Tidsskrift benytter anonym fagfællebedømmelse (peer review) ved alle egentlige afhandlinger, se i øvrigt fagfællebedømmelse i Historisk Tidsskrift.

Historisk Tidsskrift beder alle potentielle forfattere orientere sig i generelle retningslinjer for bidrag i Historisk Tidsskrift, men også i redaktionens hemmelige tips og især for forfattere til afhandlinger tillige i fodnotereglement for bidrag til Historisk Tidsskrift.

Historisk Tidsskrift modtager gerne forslag til anmeldelser, men kontakt redaktionen i forvejen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og se i øvrigt retningslinjer for anmeldelser i Historisk Tidsskrift.

Det med småt: Alle bidrag til Historisk Tidsskrift underkastes redaktionel bearbejdelse med henblik på tankens klarhed og sproglig korrekthed, og redaktionen ser det som sin pligt at håndhæve en saglig og urban tone i debatten.

Historisk Tidsskrift anvender fodnoter med fulde bibliografiske oplysninger ved første henvisning i stedet for litteraturliste. Et værk skal være så entydigt identificeret, at det ud fra oplysningerne i noten alene skal kunne rekvireres på et bibliotek. Refereres der til et værk flere gange, kan de følgende noter forkortes (se nedenfor), dog således at det af sammenhængen utvetydigt skal fremgå, hvad der henvises til.

Fornavne kan forkortes, for så vidt det skønnes ikke at gå ud over præcisionen (Holger Frederik Rørdam = H.Fr. Rørdam).

Navn på forlag kan udelades, især ved ældre og/eller indenlandsk litteratur. Hvis forlagsnavn angives, anføres det før udgivelsessted og -år: Gyldendal, København 2011.

Ved henvisninger til avisartikler kan sidetal udelades, men ikke dato.

Er der flere forfattere eller redaktører, adskilles disse med komma og ampersand (&), dvs.: Hans Hansen, Jens Jensen & Jens Hansen.

Undgå latinske og angelsaksisk inspirerede udtryk og forkortelser som p./pp., s./ss./sq./sqq., vol., ibid., op.cit., passim, cf., et al., BC og lignende. Skriv i stedet s. for side, f./ff. for følgende, bd. for bind, smst. for sammesteds, anf. værk for anførte værk, jf. for jævnfør, saml. for sammenlign, m.fl. for med flere, f.Kr. for før Kristus.

Noter nummereres fortløbende, notetegnet i brødteksten placeres efter sætningstegn, og alle fodnoter afsluttes med punktum.

Anvend følgende format i fodnoterne:

Monografier: Forfatterfornavn Forfatterefternavn: Titel på monografi, (evt. Forlag:) Trykkested trykkeår, s. xxx

Artikel i antologi: Forfatterfornavn Forfatterefternavn: ”Titel på artikel”, i Redaktørfornavn Redaktørefternavn (red.): Titel på antologi, (evt. Forlag,) Trykkested trykkeår, s. xxx.

Serietitler: Evt. serietitel og bd. nr. anføres i parentes efter titel: Titel på monografi/antologi, (Serietitel, XXX).

Artikel i tidsskrift: Forfatterfornavn Forfatterefternavn: ”Titel på artikel”, Titel på tidsskrift, bd. xx, nr./hæfte xx, trykkeår, s. xxx.

Kildeudgivelse: Dokument i Udgiverfornavn Udgiverefternavn (udg.): Titel på kildeudgivelse, (evt. Forlag:) Trykkested trykkeår, s. xxx.

Forkortet note ved anden og følgende henvisninger til samme titel: Forfatterefternavn årstal, s. xxx.

ELLER: Forfatterefternavn, Titel på monografi/"Titel på artikel", s. xxx.

Arkivhenvisninger angives ned til mindste arkiveringsenhed ud fra det princip, at det dokument, der henvises til, skal kunne rekvireres alene ud fra oplysningerne i noten. Det vil alt afhængig af arkivets organisering og arkiveringspraksis sige, at den arkiverende institution, arkivstifter, kasse og læg skal angives, foruden naturligvis oplysninger nok til at identificere selve dokumentet, typisk journalnummer, brevskriver og -modtager med dato eller tilsvarende, hvis disse oplysninger ikke allerede fremgår af brødteksten. Af pladshensyn kan der ved gentagne henvisninger gøres brug af forkortelser. Disse skal dog altid være forklaret ved første forekomst.

Forklarende noter anvendes ikke. Dog er der i Historisk Tidsskrift tradition for i et vist omfang at henlægge forskningsdiskussioner, litteraturoversigter samt kilde- og arkivredegørelser til fodnoterne. Alle ræsonnementer, der vedkommer artiklens hovedanliggende, skal dog fortsat være at finde i brødteksten.

Ved henvisning til internetadresser anføres datoen for konsultationen i parentes efter adressen: http://www.historisktidsskrift.dk / (23.12.2014).

Historisk Tidsskrift omtaler historievidenskabelig litteratur, der er skrevet på dansk, skrevet af danskere, handler om danske forhold eller på anden måde kan siges at være af betydning for dansk historievidenskab eller studiet af dansk historie i videste geografiske og kronologiske forstand.

Anmeldelser og omtaler af videnskabelig litteratur i Historisk Tidsskrift har et af følgende formater:

1.  En kortere anmeldelse er en omtale på ikke mere end 5.000 anslag inkl. mellemrum, som tjener til læserens orientering. Den bør rumme en præsentation af det anmeldte værks anliggende, en angivelse af dets opbygning og fremgangsmåde og endelig en kortere vurdering af dets kvaliteter og eventuelt dets placering i og betydning for et givet forskningsfelt.
2.  En længere anmeldelse er en grundig og kritisk redegørelse på op til 20.000 anslag, der foruden de under 1) omtalte elementer også kan rumme en diskussion af værkets metode, kildeanvendelse, relation til den eksisterende forskning m.v.
3.  En debatanmeldelse er en særdeles grundig diskussion af et større eller særlig problematisk/inspirerende værk eller en samleanmeldelse, der dækker flere sammenhængende værker, på op til 45.000 anslag.

 
Derimod vil redaktionen frabede sig længere, refererende anmeldelser. Selvfølgelig skal en anmeldelse give et indtryk af værkets indhold, men det er ikke meningen, at den skal være et sammendrag, der sparer læseren møjen ved at læse bogen. Tværtimod skal anmeldelsen sætte læseren i stand til at vurdere, om og hvordan man ud fra sin egen forskningsinteresse har brug værd at læse det pågældende værk.

Anmeldelser forsynes med følgende overskrift: Forfatternavn: Titel. Evt. undertitel, skriftrække eller lign. Forlag, udgivelsessted, årstal. Sidetal. Pris.

Historisk Tidsskrift modtager gerne henvendelser fra forfattere, der ønsker at anmelde en specifik bog.

Det med småt: Redaktionen forventer, at anmelderen er uhildet. Redaktionen forventer, at anmelderen er uhildet. Det vil sige, at en anmelder, der har meget nære personlige eller professionelle bånd til en forfatter, eller som er forbundet med udgivelsen i kraft af økonomiske eller andre interesser, må betragtes som inhabil. At man kender hinanden, er kolleger eller har arbejdet sammen om andre ting er ikke i sig selv et problem. I tvivlstilfælde kan man altid spørge redaktionen, og nogle gange kan problemet løses ved kort at oplyse om anmelderens relation til bogen.

Som led i kvalitetssikringen er bidrag til Historisk Tidsskrift altid blevet underkastet fagfællebedømmelse (peer review) og redaktionel behandling. I tidsskriftet barndom var det medlemmerne af Den danske historiske Forenings bestyrelse, der varetog denne opgave, der siden har taget forskellige former, men i dag selvfølgelig er formaliseret i overensstemmelse med gældende nationale og internationale normer. Det betyder konkret:

* Alle egentlige afhandlinger underkastes anonym (double blind) fagfællebedømmelse, hvor hverken forfatter eller bedømmer kender modpartens identitet, men alene kommunikerer med redaktionen. Fagfællen er altid en kompetent videnskabelig kollega uden for redaktionen og uden for Den danske historiske Forenings bestyrelse. Redaktionen stræber efter at inddrage fagfællebedømmere fra hele det historiske fagmiljø.

* Fagfællebedømmelsen resulterer i en rådgivning af redaktionen med hensyn til, om bidraget bør forkastes eller udgives samt evt. behov for rettelser inden udgivelse. På dette grundlag tager redaktionen sin beslutning og meddeler forfatteren den sammen med evt. krav om ændringer eller forslag til forbedringer.

* Tidsskriftets øvrige stof, dvs. nekrologer, diskussionsbidrag, replikker og anmeldelser af forskelligt slags, underkastes ikke fagfællebedømmelse, men gennemgår redaktionel vurdering og bearbejdelse i det omfang, redaktionen skønner nødvendigt.